Det er sgu ikke for sjov at søvn anvendes som torturmiddel, eller manglende søvn burde jeg vist hellere kalde det. Puha nogle nætter vi har derhjemme for tiden. Marcelo (2 år) har pludselig besluttet sig for at han ikke gider sove om aftenen. Samtidig har Leonardo (9 måneder) fået lyst til at vågne 1-2 gange i timen de første mange timer ud på natten.

Den dyrebare aftenstund hvor man kan have voksentid eksisterer sådan set ikke for tiden – og hvis den endelig er der har vi madpakker eller vasketøj der skal ordnes. Men betyder det så at de sover længere i den anden ende? Næ faktisk ikke.

Når man har sådan nogle dage/nætter bliver tålmodigheden og overskuddet virkelig sat på prøve. Jeg læste i en artikel, at nybagte forældre mister 44 dages søvn i barnets første år, og det lyder faktisk meget sandsynligt. Der er da ikke noget at sige til, at man er rundt på gulvet.

Jeg føler egentlig at jeg er et menneske med stort overskud og et anstændigt gåpåmod. Men det er først når man ikke får sin søvn, at man for alvor bliver sat på prøve. Jeg bliver hurtig irritabel og frustreret over, at jeg ikke bare kan gå op for at sove. Jeg kan høre at både sofaen og sengen kalder på mig. De kalder på en så fristende måde, at jeg næsten glemmer at der skal leges, laves mad, ryddes op og alt det andet.

Men hvad gør man ikke for sine børn. Når jeg ser de små uskyldige øjne min søn stirrer på mig med, så er det jo det hele værd. Det sker også at han holder mig vågen i to timer, midt om natten. Han græder, skriger og larmer. Men pludselig sender han mig et fortryllende smil, som jeg ikke kan stå for. Og der bliver jeg heldigvis mindet om, hvorfor jeg gør alt det for ham.

Inde bag søvnigheden må man finde et biologisk depot eller reservertank med det allersidste energi. Jeg siger ofte til mig selv at det blot er en periode der skal overstås. Men hold da op for en periode. Jeg tror det er altafgørende at man som forældre samarbejder, og giver hinanden plads og lov til at være træt og frustreret. Men også at man fordeler de søvnløse timer, så den ene partner ikke har en for stor byrde.

I skrivende stund sidder jeg på sofaen og mine øjne lukker sammen, kan simpelthen ikke holde dem åbne mere. Så jeg vil sige godnat og krydse fingre for lidt mere søvn end i går 🤞

Written by Nicolaj Harms